Torsdag den 1.12.2011

Julenissen havde været på besøg, der stod en pose til Jeppe og en til August, men han havde skrevet at han ikke kom mere, for der var altså for langt, men der ville være noget når de kom hjem.

Morgenmad på Wintermere farm, hvor der var jordbærsæson. I en åben lade, så det var lidt koldt, da solen fra i går var forsvundet, men med alle de trøjer vi havde fået med der ud gik det lige. Vi fik et udvalg af full breakfast, yougurt med friske jordbær, toastbrød og pandekager med bacon, banan, jordbær og flødeskum.

Tilbage på campingpladsen, blev Jeppe holdt lidt til ilden med skolen, mens August var ude at prøve legepladsen, men da August kom forbi på en fancy kørende ting, måtte Jeppe også lige have en pause. Pladsens vaskemaskine kunne også lige udnyttes, og så var der lige mulighed for en tur i poolen. Midt i det hele kom der lige en hjuldamper forbi på floden. Sent hen på eftermiddagen måtte vi lige ned i byen, der var et glaspusteri, det kunne vi lige se, men desværre var de lige færdige med at puste, så der var kun oprydning tilbage, men det var nu stadig lidt spændende at se glasset blive taget ud af den varme ovn, og se spanden blive rødglødende i bunden mens vandet kogte. Jeppe ærgede sig over at vi ikke fik det set rigtigt, så det må vi få arrangeret når vi kommer hjem engang. Efter aftensmaden fandt vi byens legeplads, der kun kan anbefales, med blækspruttegynger, slangegynger, spækhugger, hvalrutchebane, dinosaurrutchebane en borg og et piratskib og meget mere.

Onsdag den 30.11.2011

I dag skulle vi tidligt op. Vi har stadig problemer med det biologiske ur, så det er stadig svært at komme op om morgenen. Men op kom vi, fik indtaget lidt morgenmad, og så ud på en næsten 2 timer lang køretur. Vi skulle på kanotur på Wanganui floden. Der var kun ca. 80 km, men vi skulle køre i bjergene, Under vejs røg vi ind i flere vejarbejder og de sidste 15 km foregik på grusvej. Derudover måtte vi holde til siden for en flok får, som blev drevet af 5 - 6 hunde. Det havde de prøvet før. Når der kom biler, blev fårene gennet ud til siden på vejen, så bilen stille kunne passere. Men vi kom frem til mødestedet til kl. 10, som vi havde aftalt. Jeppe og August fik lige leget lidt med deres nye ven Sam, som var en Svensk gårdhund. Lige som Kvik i Matador. Solen skinnede fra en skyfri himmel, så der skulle lige smøres lidt faktor 30 på arme og ben. Herefter gik vi ned til floden, hvor vi i Jetboat blev sejlet et godt stykke op af floden. Her stod en kano parat, og vi kravlede alle fire om bord. Så kunne vi padle tilbage, så langt vi kunne nå, inden Jetboaten kom tilbage. Vi padlede i bunden af nærmest lodrette bjergsider, der var beklædt med bregner og træer. Til at starte med, var vandet helt blikstille, så der var flotte spejlbilleder i vandet. Senere blev det lidt mere vildt, hvor sten øgede hastigheden i vandet. Efter ca. 2 ½ time prøvede vi at forcere endnu et sted med mange sten, men her fejlkalkulerede styrmanden vanddybden. Vi sad fast i stenene. Efter fem minutters kamp med strømmen, besluttede styrmanden at gå over bord og egenhændigt trak hun båden væk fra stenene. Desværre ankom Jetboaten i samme øjeblik, så han fik dette at more sig over. Men vi var nået næsten helt tilbage, hvilket var noget længere end udlejeren havde regnet med vi kunne klare.

Herefter var det tilbage til huset, hvor Anne og Jeppe på hver deres måde slappede lidt af. August og Gunnar tog en tur i pladsens pool. Vi tog ned i Wanganui by og spiste en dejlig aftensmad, efterfulgt af kaffe og kage, på vejen tilbage til bilen kom vi forbi byens juletræ, hvor der stod en flok unge og sang Jingle Bells i aftensol og 20 graders varme. 

Tirsdag 29.11.2011

Videre i teksten, nu mod Whanganui.

Både Jeppe og August ville ellers gerne blive ved de gode legemuligheder.

Et lille stop på køreturen i ”Craters of the moon”-parken, hvor der lige var en sidste chance for at se mudderpøle boblende i gang med at opløse de omkringliggende sten, og en masse dampende og sydende huller, samt de mærkeligst farvede sten.

En lang køretur, først langs Taupo-søen, så langs Tongario-parken, som var et ødeland, ingen træer, kun lave buske i et kæmpe område, så tilbage i det meget bakkede græslandskab, ofte plettet til med små hvide pletter – får, men også køer engang i mellem. Til sidst jævnede det ud langs med floden, hvor vi nu bor på en ny campingplads, i en lille hytte, lige ud til floden og kun 5 min kørsel fra byen.

August strøg lige ud til hoppepuden, og behøvede ikke at komme hen for at se huset, man må vel prioritere :o)
 

Mandag 28.11.2011

Her var den store aktivitet en tur om søen der lå lige ud for campingpladsen, først med en meget kort tur op i snoreklatrespindet, så gennem bregneskovene – via den store elefant-plads op til udsigtspunktet med udsigt til både den grønne og blå sø, og så retur til pladsen, til en bid brød på verandaen ved hytten med udsigt over søen.

Lidt dasetid.

Badetur i varmtvandsbade, både varmt i poolen og i de 5 små bassiner, der var op tl 42'C


Søndag 27.11.2011

Ned i byen, på legeplads, en tur på gigarutchebane.

Maorilandsby – hangi-mad, tilberedt i de varme ”pøle” - udsigt til geyser - optræden, hvor vi satte os lidt tilbage, så vi kunne liste af når Jeppe og August ikke gad mere, men da de gik i gang med sang og dans, så sneg de sig begge længere op på rækkerne, så de rigtigt kunne se. Rundt på en lille tur bag landsbyen, hvor der var fyldt med boblende mudderhuller, og dampede søer.

Tilbage i byen ned til søen, se vandflyver, jetbåd og helikopter, og så tilbage til legepladsen.

På ”Jensens bøfhus” og så hjem.

Lørdag den 26.11.2011

Vi sov lidt længe, for vækkeuret var løbet tør for strøm. Vi spiste morgenmad i hytten. Efter indtagelsen af kaffe og the, brød mm pakkede vi rygsækken med vand og varme bluser, og kørte til Waimangu. Allerede da vi kom ud af bilen, viste det sig at solen havde fået så meget magt, at vi kunne smide de varme bluser. Dejligt. Vi gik mod indgangen for at indløse billetter, som gav os adgang til parken. Vi blev budt velkommen med et ”hej og velkommen”. Damen i billetlugen var pæredansk, men var blevet så forelsket i New Zealand, af hun havde slået sig ned der. I den danske sommer rejste hun så tilbage til Danmark, så hun befandt sig altid i sommervejr. Hvem der bare kunne det!

Turen rundt i parken bød på mange mærkelige naturfænomener. Området var verdens yngste geotermiske område. Gennemgående var det, at søer og vandløb var meget syreholdige og meget varme. Nogle steder næsten kogende. Damp stod ud at kratersiderne og op af den varme vand. Der var flere kratere, det ene lignede en forfriskende klar blå svømmepøl, men vandet var op til 80 'C og det havde en ph omkring 2,5. Vi valgte en længere gåtur, hvor vi kom ad en masse trapper op og fik en utroligt flot udsigt, Jeppe klarede alle trinene også da han skulle ned igen, så han er ved at være i god form. På det nederste stykke ned mod søen, var der aflejringer som dannede en slags terrasser, der var både hvide, orange, brune og grønne, det så alt sammen meget specielt ud. Vi slap for at gå tilbage op til indgangen, for der kørte heldigvis en bus.

Efter en tur i kæmpesupermarkedet på vejen tilbage, tog vi ud til vores campinghytte, hvor vi fik lidt aftensmad. Så var det meningen at vi skulle ned til den store legeplads nede ved søen, men trampolinen lige nedenfor huset trak, så turen blev ikke så lang, og da der så kom en dreng som gerne ville lege med, så var de næste 30 minutter hurtigt gået, selv om han talte engelsk, og Jeppe bagefter var meget forbavset over at man kunne lege med en, selv om man ikke kunne tale sammen.

August ville i øvrigt gerne høre ”den om Sofie og så den om Lennart” på mp3'eren, da han skulle i seng, Sofie = lommefilosofi :o)

Fredag 25.11.2011

Så var det afsted i vores lejebil, som vandt over camperen, til Rotorua hvor vi har fundet os en fin lille campinghytte. Herfra har vi terrasseudsigt over Blue Lake, som campingpladsen ligger op til. På det grønne område op til hytten, er der trampolin og legeplads, den første legeplads siden vi tog hjemmefra. Hvis det var uendeligt varmt, ville søens vand sikkert også lokke, men det nærmest stormede nede ved vandet, så det var ikke lige i dag. Dejligt med lidt hjemmelavet mad, og græs under fødderne, vi har set meget by på det seneste.

Torsdag 24.11.2011

Stadig helt skæv på tiderne, men vi nåede en tur i Skytower (den sydlige halvkugles højeste bygning), hvor August var uden frygt og bare gik ud på gulvvinduerne, Jeppe overvandt sin frygt efter noget tid, mens Gunnar ikke fandt sig tilrette før vi var nede igen.

-Gennem en fin park, med kæmpe palmer, og gigantiske træer.

Onsdag

Stærkt ramt af tidszonerne, en sen tur ned på havnen, hvor der lå nogle fine små færger, og var nogle fine sejlbåde. Hello mate, er en hel almindelig hilseform. På hotellet er de mere formelle, og spørger how do you do.

tirsdag

Landede i New Zealand, det ligner meget Danmark i forhold til Kina, med lufthavnebussen ind til Auckland, lidt tid på hotellet, og så ud for at få lidt aftensmad, det var ikke så nemt lige at finde det oplagte sted at spise, men der var da noget efter længere tids søgen. Mærkeligt i en by med1,3 mio indbyggere.