Mandag d. 21. nov.

En halv dag i Shenzhen, indkvarteret i en super lejlighed, men desværre kun om formiddagen, så skulle vi have pakket og ud, og efter at være kommet alt for sent frem var det mest træthede der rådede. Det sidste kinesiske morgenbord blev nydt, denne gang med små dumplings, perfekt tilberedt, og der var suppleret med yougurt og frugt, smat en masse andet. Ærgerligt at det er i Hong Kong vi skal finde overnatning et par gange, og kinesiske visa er jo ikke noget man lige får stukket ud, ellers kunne man bare smutte over grænsen.

Vi gik en tur

troede ocean world var en sightseeing ting, det var et sted med restauranter :o(

Prøvede at få lukket vores kinesiske mobilkort, men uden held, selv om både en fra elektronik-butikken og receptionen på hotellet prøvede at hjælpe.

Tog båden til lufthavnen, og kom med intern metro i lufthavnen.

Vi fandt ikke en Lounge i lufthavnen, det havde vi ellers glædet os til, vi måtte sætte os på en restaurant og slå tiden ihjel, ind til vi skulle afsted kl. 21.30. Selv om man flyver kl 21.30, får man stadig aftensmad, også selv om kl. er 03.30 der hvor man skal hen, så man spiser kl 04.30 i forhold til ankomsttid... mærkeligt, en kop te og en bolle havde været mere på sin plads.

Søndag d. 20. nov.

Pakke

Cykel langs floden med den ene mere smukke udsigt end den anden, på vej ind i byen blev Jeppe igen fotomodel, gennem byen hjem, hvor vi lige shoppede lidt mere, inden vi tog tilbage på hotellet for at spise før vi skulle i lufthavnen med den bestilte taxa, som viste sig at være en privat transport.

fly meget sent, ingen opsamling i lufthavnen, en halv time på at finde ud af det, og en halv time på at vente på taxa i kø – ikke så sjovt omkring midnat.

Lørdag d. 19. nov

Cykel ind til Yangshuo

Fra langt ude på landet, med das i stueetagen uden dør for, høns i gaden... til byen,hvor der var masser af butikker til turisterne

sandaler til August for 50 kr – vandrestøvler

mad i byen

Der var mange der stoppede en for at sælge diverse varer, små træænder, sejlture på floden, guideservice, kalendre, ure, selv når man sad ced en restaurant kom de hen for at tilbyde en ting.
 

Fredag d. 18 nov.

Spiste endnu engang morgenmad på hotellets restaurant, hvor man ikke behøvede at bekymre sig om hvor vidt børnene spildte, kineserne efterlod deres pladser efter at have spildt skallerne fra æg, og lidt af hvert i øvrigt på tæppet rundt om bordet.

Pakkede

Jeppe filmede superlejligheden

hentet med minibus

1 times kørsel – mange pudsige transporter blev overhalet

bambusbåd ned af Li-floden, handlende meget insisterende, utrolig flot udsigt

bus til hotellet – ude på landet

Dejlig aftensmad på hotellet

Jeppe og August sov i køjeseng, med masser af tøjdyr

Torsdag den 17. november

Morgenmad på hotellet, hvor der var et kæmpe udvalg, 3 slags rissuppe, med diverse fyld til at hælde på, spejlæg, stegte ris, diverse stegte ubestemmelige grøntsager, 3 slags kager, toastbrød, stegte tomater, kogte æg og lidt forskelligt salat.

tog taxa til drypstenshuler

bobslædebane ud til hulerne, var lige ved at køre en høne over

rundvisning på kinesisk

op med elevator og ned igen, mens vi stod i den kø var Jeppe og August snart lige så store attraktioner som hulen, de blev taget mange billeder af sammen med forskellige kinesiske besøgende.

Et stykke inde i hulerne skulle vi med et lille tog, udformet som et bullettrain, men det kørte ikke stærkt.

Efter endnu et lille stykke på gåben, skulle vi sejle et stykke, sikkerhedsniveauet var måske lige i underkanten, der var svømmevest til dem der styrede båden, vi andre måtte klare os uden, men sådan er det bare her.... det var en flot tur gennem en underjordisk flod.

På vej ud kunne man købe billeder, som man kunne få taget halvejs på turen, en meget populær ting blandt kinesere. Og så en tur mere på bobslædebanen.

Der var masser der insisterede på at sælge os varer, mens vi ventede på en mulighed for at komme tilbage til Guilin, men vi endte med at tage med lokalbussen retur (det kostede 80 YRMB, i modsætning til taxaen, der kostede 100 YRMB, men der var jo ikke lige nogen). Der kom et par stykker på undervejs som havde deres varer med, og så steg af ved et marked. Der var også mange andre på vej med deres varer, stablet op på scotere.

Fremme i Guilin gik vi i KFC, fik lidt mad, der var en minirutchebane børnene kunne prøve, det var den første "legeplads" i Kina, passende placeret i et amerikansk koncept-spisested.

Så gik vi i indkøbscenter, hvor Anne endte med at købe et par tasker, og bemærke at der var en Vero Moda, der havde stort set samme priser som hjemme.

Vi prøvede at gå lidt videre for at komme til centrum af byen, men det lykkedes ikke rigtigt, så i stedet tog vi med taxa til hotellet, på vejen så vi en mand sælge koste, fra en helle i et lyskryds, hvor han lige havde fundet plads til sin scooter med lad, og de havde han så varebeholdningen.

Til aften fik vi 1 hamburger til deling fra western restaurant på hotellet, de havde desværre ikke så de kunne lave 2.

Onsdag d. 16. november

Vi sov for længe. Trods vækkeuret nåede vi ikke op til morgenmaden, som lukkede kl. 10:00. Så gik vi i stedet en tur langs den store vej, som ligger ved hotellet. Og man må sige, at vi nu ser en anden salgs Kina. Først og fremmest er billedet af de cyklende kinesere udskiftet af kinesere på scootere, knallerter og motorcykler. Og her er køretøjer af enhver slags. Både de trehjulede med lad, samt cykler og knallerter, som er tilegnet det erhverv de bliver brugt til. Det ser meget hjemmelavet ud. Generelt kører man ikke med hjelm. Man kører i begge retninger på cykelstien og på fortovet. Bilerne ligger mange klasser under det vi tidligere har set i landet. Nu er vi vel nede omkring det danske niveau, hvis ikke længere nede. Busserne er af ældre dato, og overholder ikke de danske regler for udledning af bilos. Der står en kulsort røgsky bag den, når de gasser op. Butikkerne ligger tæt, og bruger en dal af fortovet til udstilling. Specielt butikker med salg af knallerter og scootere har fyldt fortovet godt op. Vi gik et langt stykke ned af gaden, men fandt ikke nogle restauranter, der serverede noget interessant morgenmad. Til sidst fandt vi en bager, hvor vi købte noget blødt brød. Derefter drog vi tilbage til hotellet. Undervejs så vi en gadesælger, som bag på knallerten havde en motor stående, som under stor larm og benzinos trak en kværn, som spyttede riskiks ud som pølser. Pølserne endte i et metalkar. Rystelserne fra motoren gjorde, at pølsen knækkede i mindre stykker. Vi måtte bare have sådan en pose, og de smagte ligesom de riskiks vi køber i Danmark.

Da vi kom til hotellet lavede Jeppe dagens lektier. Herefter tog vi alle i svømmepølen. Vi skulle igennem en reception, for at blive registreret. Personerne der kunne næsten ikke tro, at vi ville i vandet. Det er jo vinter! Men vi fik lov, og som de eneste gik vi i vandet. Kun Jeppe fik kroppen under, for vandet var modbydeligt koldt. August fik dog en masse ture på rutsjebanen i børnebassinet. Vi spiste aftensmad på en af hotellets restauranter, hvorefter der blev spiller en gang ludo inden børnene kom i seng. 

Tirsdag d. 15. november

Atter en sommerdag med sol og blå himmel. Desværre manglede vi myggenet, som vi skal bruge allerede i aften. Anne stak afsted for at indkøbe disse straks efter morgenmaden. Gunnar blev ved børnene og pakkede kufferter. Vi skulle være ude kl. 12:00. Vi hensatte kufferterne i receptionen og drog afsted ud i byen, indtil vi skulle flyve. Vi tog ned til White Perl floden, og gik over bilbroen til Hong Cheng Gong Yuan øen. Dette er praktisk talt en stor velanlagt park med stier og kunstværker. Ligger jo ved siden af kunstmuseet. Efter turen gennem det meste af parken, ville vi tage en smutvej over en mindre bro. Her blev vi dog høfligt afvist af en vagt. Tilbage til hovedgaden. Vi besluttede at tage en taxa, for der var langt til nærmeste metro. Vi havde luret de lokale, hvordan man prajer en taxa. Det gik let og vi kom ind i en gammel passat. Taxaer er de eneste gamle biler der kører i Guangzhou. Og det blev en oplevelse man aldrig glemmer. Der er næppe mange danskere der kan klare sig i trafikken i Kina. Her er muligvis regler, men hvis de overholdes er de absolut ikke som i Danmark. Biler og scootere fletter og krydser vejene på en måde, at det er et under der ikke sker ulykker hele tiden. Gående har laveste rangorden, og biler skal tilsyneladende ignorere dem. Godt der er mange gangbroer over vejene. Da vi ankom til hotellet bestilte vi straks en ny taxa, som skulle køre os til lufthavnen. Nu var det blevet myldretid, og da der samtidig var sket et uheld, måtte vi ændre rute. Vi var dog i nogenlunde god tid, og efter ca. en times kørsel blev vi sat af udenfor indenrigsterminalen. Da det som sagt var Gunnar der havde stået for pakningen, var det jo dømt til at gå galt. Vi havde tjekket vores kuffert og rygsæk ind, hvorefter vi havde hver vores lille rygsæk med som håndbagage. Vi gik til Security Check ind, og netop da det blev vores tur, kom Gunnar gud hjælpe mig i tanke om, at Annes toilettaske var i hendes lille rygsæk. Anne måtte derfor tilbage og checke rygsækken ind. Men vi kom igennem køen én gang til. Denne gang var det kun den tykke Schweizerkniv der måtte lade livet. Derefter var det kun at komme ud i flyet. Det var et Airbus fly, og det tog under en time at flyve til Guilin. Mens vi stod og ventede på vores bagage ved rullebåndet, blev Jeppe og August atter ofrer for en flok unge piger, der ville fotografere. Medievant, som de efterhånden er blevet, fik de seancen overstået på professionel vis.

Der skulle vente en chauffør, som skulle køre os til hotellet. I ankomsten stod vel 50 personer med skilte, som efterlyste nogle af de netop ankomne. Men alle skiltene var skrevet på Kinesisk! Der var ikke nogen af os, der var helt sikre på, hvordan man skrev Nielsen på kinesisk. Imens fik vi en snak med en lokal turguide. Hun kunne fortælle om prisniveauet på de ture vi skal på. Efter snakken var der kun tre sedler tilbage. Ingen så dog spørgende på Anne, da hun poserede forbi. Nå, så hoppede vi i en taxa for tredje gang denne dag. Det var igen en sjov oplevelse. Her blev vi præsenteret for hornet og dets anvendelser. Der blev trykket mere på hornet, end der blev skiftet gear. Under turen hev chaufføren sin mobil op af lommen, og foretog en telefonopkald. Efter en kortere samtale, gav han telefonen til Anne. Det skal lige nævnes, at ifølge en kinesisk lov, er det kun børn og kvinder, der må sidde foran ved siden af chaufføren. Anne blev et kort øjeblik helt mundlam, men præsenterede sig på engelsk. Det viste sig, at det var chaufførens bror, som tjente lidt ekstra ved at arrangere ture for de turister, der kørte med broderen. Efter ca tre kvarter ankom vi til hotellet. Selvfølgelig blev døren åbnet af en portier, som efter at have set omfanget af bagage, straks hentede en vogn. Hotellet så ganske nydeligt ud udefra, og da vi kom ind i lobbyen, blev vi mødt af en kæmpesal med vel nok verdens største glaslysekrone, der fyldte det meste af loftet. Vi blev tjekket ind, og portien førte os til værelset med vognen fyldt med vores bagage. Vi fik i øvrigt værelse 8888, som lå på 6. etage. Alle værelser lå mellem 1201 og 1265, og så var der værelse 8888. Vi gik på de meget tykke gulvtæpper hen til værelset. Portien åbnede døren, og Jeppe og August masede sig ind på værelset. Portien tændte lyset, mens vi alle måbende kikkede os omkring og derefter på hinanden. Der må være sket en fejl. Vi var havnet i præsidentsuiten. 160 m², to soveværelser, tre badeværelser, en kæmpe stue med sofagruppe i plys, samt et pænt stort spise- eller mødebord. Fantastisk udsmykning i loftet, marmor på gulvene. Jeppe og August kunne få hver deres dobbeltseng at sove i. Herligt, nu kunne alle sove en hel nat, uden af blive vækket af spark, slag eller andet fra sengekammeraten. Og vi som alle herligt den nat.

Mandag d. 14. november

I dejligt solskin igen :o)

En masse matematik, og så lige en side til – den var lige lidt hård at komme igennem. Arbejdet skred ikke så godt frem ad for Gunnar, det højhastighedsinternet, er vel en smule langsommere end det trådløse net derhjemme, man bliver hurtigt forvænt.

Da vi kom afsted, havde vi kurs mod metroen, for at komme ned til floden, men da August hørte at stop nr. 2 hed Zoo, ville han der til, så vi tog kun 1 stop.

Zoo i Guangzhou viste sig at være ganske stor, både hvad plads til dyr angår, samt arealet til hele anlægget. August ville straks til girafferne, som jo er hans yndlingsdyr. Der var langt til de langhalsede, så vi så mange andre dyr på vejen. Der var flere anlæg med dyr, eller arter af dyr, som kun lever i Kina. Da vi endelig kom til girafferne, kunne man købe sig adgang til en terrasse, hvorfra man kunne fodre girafferne med blade. Dette var et must for August Lau. Efter der første skræk for de mægtige hoveder havde lagt sig, gik det fint med at proppe blade i skrutten på dem. Hvis August var lidt for langsom med at aflevere et blad, havde girafferne en tunge af en ganske anseelig længde, så de kunne række lidt længere efter godbidderne. Dette fandt August også hurtigt ud af, så han syntes det var ganske morsomt, når girafferne tog bladet med tungen.

Men ellers var dagens største attraktion i særklasse de fire mærkelige, lyse væsener, som slentrede rundt på stierne i Zoo. Folk vendte og drejede og hilste, som de i øvrigt også gør overalt, men her skulle vi også stille til gruppefotografering sammen med indfødte kinesere. Kinesere fotograferer præcis lige så meget, som Japanerne ellers er så berømte for. Ved enhver figur eller monument står der en eller flere kinesere, som poserer for en fotograf.

Efter turen i Zoo, indtog vi frokost med pinde siddende på vindueskarmen til butikken, hvor vi købte frokosten. Herefter slentrede vi mod hotellet igen. Vi kom forbi en af de uendelig mange bikser, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord. Vi købte et sjippetov og en stor hoppebold til i alt ca 4 kr. Lidt længere henne af gaden købte vi lidt frugt til den, der ikke blev mætte af frokosten. Herefter gik turen til en park, hvori der var en gravplads for 72 faldne ved opstand i forbindelse med revolutionen. Parken blev tydeligvis brugt som udflugtssted for familier, særligt med små børn. Så vi kunne også bare tage en plads og nyde vores nyindkøbte frugt.

Det begyndte at blive mørkt, så vi tog retningen mod hotellet, så vi kunne få vores aftensmad. Inden vi gik ind på hotellet, ville vi lige købe noget vand. Butikken blev betjent af fire teenagepiger. Jeppe og August oplevede på nærmeste hold, hvordan det er at være popstjerner. Pigerne fniste og pegede og hev mobiltelefonerne frem. Nu skulle der fotograferes. Alle skulle stå ved siden af stjernerne og der blev fotograferet. Selv deres forældre skulle med på nogle af billederne. 

Søndag d. 13 november

Vi sov alt for længe, men nåede lige det sidste af morgenmadsbuffeten, efter lidt tid med at bestille billetter til den næste del af turen, og lidt skole for Jeppe, blev det tid til at tage ud på oplevelse. Først tog vi metroen, der var meget lidt plads igen, man skulle mase og gå i kø, der hvor vi skulle skifte fra den ene til den anden metrolinje. Da vi kom op, var det var så varmt at far gav is. Vi gik over til et parlamentshus og kiggede lidt. Der var blomster i smukke farver, kæmpe træer og parkanlæg med klippede buske og velpassede træer symmetrisk om bygningen. Inde i bygningen var der masser af siddepladser, flot loft, trapper i marmor, ure skåret ud i træ og flot trægulv.

Så gik vi ind i de mindre gader, for at finde et tempel, her var mange små pudsige butikker, efter at udvalget var skiftet til røgelsespinde og små buddafigurer, gik der ikke længe før vi fandt templet. Der var mange buddafigurer, og de var forskellige, i indgangen var der 4 figurer, vi kan huske 1 med en drage, en med et sværd og 1 med en guitar, de havde forskellige farver i ansigtet, den ene var ildrød, og så trådte de alle sammen på en slags djævel. Længere inde var der 3 kæmpestore buddaer ved siden af hinanden, de var guldfarvede. Foran alle de forskellige figurer var der stillet frugt pakket i cellofan og vand på flaske (de skulle jo nødigt blive syge). Der var også et flot tårn, midt inde i den forholdsvis stille gård, hvor man kunne høre fuglesang – det var der ingen chancer for udenfor murene. Der var også lige en passende stenkant, hvor vi lige kunne holde en pause, før gik videre ud i mylderet.

Vi drejede ind gennem de små stræder, hvor det vi troede var en legeplads, viste sig at være et offentligt træningsanlæg, med 5-6 forskellige maskiner, men det generede ikke børnene, de var i farver og kunne bevæge sig, selv om August faldt af den ene, prøvede han straks videre. I stræderne var der så lidt plads at der ikke kørte biler, der kunne dårligt komme én minilasbil ind, hvis der skulle leveres varer. Tilbage ude ved vejen, bød et marked sig til, der var boder med grøntsager, med 14 forskellige slags ris, stegte hønsefødder lige til at tage med hjem og længere inde var der boder med levende frøer, skildpadder og fisk, vi så en bestille 3 frøer og 2 skildpadder! August og Jeppe blev spurgt om vi skulle se et tempel mere, det skulle vi. Så vi gik videre, foran templet var en lille plads hvor der var nogen der spillede badminton, og andre der sad og snakkede, indenfor porten var et større tempelområde, hvor munkene lige var i gang med en sen eftermiddagsbøn inde ved guldbuddaerne, mens en flok mennesker stod og bad udenfor den del af templet, det var en højlydt rytmisk bøn eller sang, som skiftede op i tempo, og en gang imellem blev afbrudt af en enkelt stemme. Ud over munkene var nyheden ikke den samme..., men der var stadig flot og spændende.

Så var det ellers hjem ad (igen i metro-mega-mylder – 30-40 personer ind for hver 6 m i et fyldt tog), kun afbrudt af lidt mad og lidt indkøb, (2 langærmede bluser, 1 vinterjakke, 1 par bukser og nogle underbukser til drengene – 400 kr).

Lørdag d. 12 november
 

Spiste ”brunch” på en ægte lokal restaurant, på menuen var: suppe på oksedrillemand, hønsefødder, frøer (på 3 forskellige måder), hel and (med hoved og næb) og slange på flere måder, vi var kedelige og fik stegte ris, hot røræg, blæksprutter og dampede hhv. friturestegte miniflutes. Efter en god servering gik vi lidt videre, der var lagt rød løber ud for os ved et højhus med butikker i de nederste par etager, her fik Jeppe og August sig et par løbeture, Jeppe kunne løbe rigtigt! Vi fik lidt vand og et par frugter i solen – dejligt at den nu er her. Vi tog tilbage til hotellet efter at have travet gennem butikkerne. Her fik vi os en slapper, da hotellet ikke havde åbnet for swimmingpoolen :o( . Om aftenen gik vi lidt i den anden retning, vi kom forbi en te-butik, hvor vi fik provianteret lidt, og fik duftet til mange slags te
 

Fredag d.11 november

Så skal vi rigtigt til Kina!

Rejse – pakke- spørge om vej og tid, forkert station (Hung Hom, lyder meget som Hong Kong, når det kommer med kinesisk accent) – ny billet – med toget til Guangzhou – nye stempler i passet, både et for at rejse ud af Hong Kong og et for at rejse ind i Kina – masser af bananpalmer langs togturen – mange mange mange mennesker i metroen, man skulle virkelig mase for at komme ind, og på den ene station havde de 2 baner, så dem der skulle ud også havde en chance, ved skiftet mellem 2 linjer var der bare en lang horde af mennesker der gik fra den ene linje til den anden, ikke noget stop fordi toget var kørt, selv om vi stod og fandt kort frem i et hjørne undervejs – meget fint hotel, men stadig kun 2 senge til 4, må gøre noget forkert i søgningen..., denne gang dog 120 cm brede - blev på hotellet for at spise aftensmad, sikke mange tjenere der kan være om et bord, heldigvis havde de billeder i deres spisekort, og de havde stegte nudler og røræg, så der var noget alle kunne lide, vi sprang hønsefødderne over denne gang. Personalet havde lært lidt engelsk udenad, så de kunne præsentere, men vi havde i øvrigt svært ved at forstå hinanden, nudlerne blev pænt delt i 4 portioner, fordi vi forsøgte at spørge om der var nok til 4 – det var der, også af de stegte ris, og af æggene og af det stegte oksekød.